Der er kan være mange gode grunde til at forberede sig digitalt på sin død, men nogle af de væsentligste er, at man kan 1) undgå tab af affektbetonet og økonomiske værdifuld data, 2) kan undgå følelsesmæssige konflikter, dilemmaer og praktiske udfordringer blandt arvingerne 3) mindske risikoen for identitetstyveri af en afdød konti og 4) undgå at afdøde ”spøger” på sociale medier.
Sociale medier lukker ikke ned af sig selv: En del vores digitale kommunikation og interaktion foregår via offentlige, danske tjenesteudbydere som fx borger.dk, skat.dk eller e-Boks, der har program-til-program kommunikation med CPR-registret. Det vil sige når en person dør, bliver dødsfaldet indberettet til folkeregisteret, og herfra får skat, banker og forsikringsselskaber besked om dødsfaldet. Den afdødes digitale postkasse og bankkonti lukkes indtil skifteretten har behandlet sagen, og der igangsættes en række mere eller mindre automatiske processer.
Anderledes forholder det sig med den data, der er lagret hos private, udenlandske tjenesteudbydere såsom Google, Facebook, Twitter, Instagram og PayPal. Her er det de enkelte tjenesters brugerpolitikker [Terms of Services], der dikterer hvad der skal ske med din data postmortem. Og typisk sker der ikke noget med vores sociale-medie-konti, når vi dør. Rigtig mange online profiler og konti vedbliver med at eksistere medmindre man selv eller de pårørende aktivt gør noget for at lukke dem. Taler vi om Facebook eller Linkedin, hvor du har en profil udadtil, er det jo meget synligt at kontoen stadig eksisterer, og familien vil måske måske forsøge at lukke dem efter en rum tid. Men er der tale om fx en Amazon- , Netflix- eller en PayPal-konto – altså en mere “usynlig” brugerkonti – er det sandsynligt at kontiene vedbliver med at eksistere.
Identitetstyveri: Men fortsat eksistens i form af brugerprofiler kan blive et problem, fordi såkaldt “døde konti” er nemmere ofre for identitetstyveri, især hvis kontoen har et kreditkort tilknyttet. En anden problematik er, at de virtuelle penge, som folk har stående på diverse konti som fx Trendsales eller PayPal, går tabt i Cyberspace. PayPal forventer fx at brugeren selv trækker sine penge ud, men hvis kontoens ejermand er afgået ved døden og familien ikke aner at kontoen eksisterer, så går de beløb tabt.
At lette byrden for de pårørende: Hvad angår øvrige digitale effekter så skal familien efter din død håndtere mange økonomiske og administrative opgaver, og det kan hurtigt blive en overvældende opgave. De kan bruge måneder på at grave dokumenter og regninger frem, og selv da kan de ikke afdække alt. Med en vis planlægning og organisering kan du lette en stor del af byrden for din familie.
Undgå et sort data-hul: Men måske vigtigst af alt, kan du sørge for af vigtige data ikke går tabt for eftertiden, hvis du organiserer dig lidt. Faktum er, at hvis vi ikke sørger for at tilgængeliggøre vores digitale ejendele, risikerer de at gå tabt. Enten forsvinder de ud i cyberspace, eller også bliver på Google inc’s servere indtil Google en dag lukker ned. Som sagt er det ikke alt, der har værdi for de efterladte, men noget har. Tænk også også om der er data der så sensitivt, at det skal forblive privat.
Læs mere hvordan du kommer i gang med organisering og planlægning af den digitale arv,