Jeg bliver ofte stillet spørgsmålet: “Hvorfor gør vi ikke noget ved det [altså forbereder os på vores digitale død]”?, og det tror jeg, der findes der flere svar på.

Døden er stadig et tabubelagt emne i Danmark. I hvert fald den “nære død”, som er den, vi oplever når et familiemedlem, en kæreste, et barn eller en ven dør. Vi har ikke lyst til at tænke på eller tale om den nære død, og konsekvensen heraf bliver, at vi ikke forholder os aktivt til døden ved fx at skrive testamente eller tage stilling til organdonation.

På den måde forholder det sig ikke så meget anderledes end med den fysiske arv, hvor kun 17 pct. af danskerne får skrevet et testamente. Men hvad er det der afholder os fra at handle aktivt, når nu det er så fornuftigt og så stor en hjælp for de efterladte? Måske er forestillingen om at det er dyrt, svært eller besværligt, men faktisk kan man i dag oprette helt gratis testamenter.

Vi får måske vi gjort noget ved tingene, når døden kommer så tæt på, at vi tvinges til at se den i øjnene. Men selv da er det usikkert. Tænk på den overvægtige hjertepatient, der får hjertestop, men overlever på grund af en bypass-operation. Får hans oplevelse ham til at kvitte cigaretterne og rødvinen eller fortsætter han som før? Den menneskelige fortrængningsevne kombineret med fornægtelsen af dødens uigenkaldelighed er med andre ord en stærk cocktail, der kan afholde os fra at handle.

Derudover, er det min overbevisning, at forbrugere af digitale medier og sociale tjenester har en tro på, at de private udbydere har styr på det. At LinkedIn eller PayPal har en postmortem praksis og strategi for hvordan vores konti skal lukkes. Men det er oftere undtagelsen end reglen. Dødsfald på nettet skal som oftest indberettes før der sker yderlige. Samtidig har mange af os en “jeg-klarer-det-i-morgen”-agtig tilgang til tingene. Dels fordi vi er travle mennesker, og døden kan vente til i morgen, og dels fordi vi føler os usårlige.

Der mangler desuden oplysning og praktiske guidelines på området, fordi internettet i denne henseende stadig er meget nyt. For hvad er digital arv overhovedet udover en død facebook-profil? Hvordan sikrer jeg den, og hvad betyder det egentlig at “sikre” sin digitale arv? Kan jeg overhovedet finde ud af det, hvis jeg ikke er særlig teknisk? Svaret på sidstnævnte er ja, og det kan du mere om her.

4 gode grunde til at få organiseret sin digitale arv

  1. Du undgår at digital ejendom med økonomisk eller affektbetonet værdi går tabt eller havner i de forkerte hænder.
  2. Du gør det nemmere for de efterladte, fordi du mindsker sandsynligheden for følelsesmæssige konflikter, dilemmaer og praktiske udfordringer, ved at forberede dig – ligesom med fysisk arv.
  3. Du undgår at du ”spøger” til evig tid i form af dine online profiler på sociale medier.
  4. Du mindsker risikoen for identitetstyveri, fordi afdøde profiler kan blive ofre for såkaldt “Ghosting”.

Læs mere her