En stadig større del af vores liv foregår online, og hver eneste dag sætter vi digitale fodspor. Det gør vi hvad enten vi tager et foto, sender en email eller browser på nettet. Den vedvarende datagenerering betyder at vores personlige online-arkiv vokser støt, og selvom det langt fra er alle data der er lige interessante eller værdifulde, så vil nogle af dem være det. Især for vores nærmeste.
Helt overordnet set er digital arv de elektroniske ejendele (typisk indhold) som har følelsesmæssig, økonomisk eller praktisk værdi for os selv og vores nærmeste, og som oftest ligger lagret bag personlige kodeord (Waagstein, 2013). Det kan være indhold som fx billeder, video eller digitale dokumenter som opgaver, hobbyprojekter, grafiske opgaver, filmprojekter, forretningsplaner, rejsedagbøger og meget mere – afhængig af hvem du er som person og hvad du interesserer dig for. Er du forfatter har du måske et uudgivet manuskript liggende i skyen og for den tech-mindede vil det være kode, bitcoins eller en indtægtsgenerende blog.
Den digitale arv er altså i mange tilfælde immateriel og intellektuel i sin karakter, men omfatter i princippet også hardware (computere, smartphones og eksterne enheder) samt brugerinformationer. Digitalt indhold kan nemlig ikke eksistere uden en platform, men omvendt har platform ikke stor værdi uden indhold. En Instagram-konto i sig selv er fx ikke interessant (medmindre den har mange følgere). Her vil det være indholdet, billederne, der har affektbetonet værdi for de efterladte. Min definition af begrebet omfatter derfor begge dele
“Den type af informationer, vi lægger på nettet og på computeren, er måske den type informationer, der siger allermest om den, vi er. Som sådan er det måske det, der rummer mest personlighed (…), Derfor er det vigtigt, at man tager stilling til det siger Thomas Ploug, lektor i it-etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd (kilde: Kristeligt Dagblad).
Her skal det indvendes at ens “virkelige jeg“ nok er hvad der siger mest om ens personlighed, men med dette in mente er Thomas Ploug inde på noget af det helt rigtige. Vi er indehavere af en stor, digital værdibeholdning, som vi bør overveje skæbnen af.
Nedenstående punktliste er ment som inspiration til at komme igang, men er på ingen måde udtømmende.
Eksempler på konkret digital arv:
- Hardware: smartphones, bærbare, eksterne harddiske, tablets.
- Sociale medier: Twitter, Pinterest, YouTube, Instagram, LinkedIn, Snapchat m.m.fl. Her vil både indholdet og selve profilen være relevant.
- Intellektuel ejendom som fx litteratur, design, opfindelser, forretningskendetegn.
- Andet: Domænenavne, kryptovaluta (Bitcoins), logins, hjemmesider.
- Online brugerkonti – der kan inddeles yderligere i:
- Foto- og videodelingstjenester: indhold på fx Google photos, Flickr, Google photos, Instagram.
- Shopping-, betalings-, og spilkonti: penge på fx Den Blå Avis, Trendsales eller PayPal, Unibet, Danskespil, World of Warcraft.
- Online lagring: indhold på fx Dropbox, iCloud, Google Drive.
- Email og kommunikation: Outlook, gmail, Yahoo, Proton, Messenger m.fl.
- Underholdning: Netflix, HBO Nordic, iTunes, Spotify, Apple NB. Din digitale musik- og filmsamling er licensbåret og tilhører ikke brugeren Der er dog undtagelser. Købte film og musiknumre, der ligger på din enhed, kan de pårørende arve idet der ikke sker en overførsel eller kopiering.
- Medlemskaber: Virksomheder der har tilknyttet kundeklubber som fx coop.dk, ClubMatas osv.