“Den offentlig digitale arv ved vi godt hvad der skal ske med. Den er CPR-opkoblet og den lukker af sig selv. Her snakker vi pensionskonti, netbank, borger.dk mv.. Men alt det andet. Alt det som vi frivilligt tilmelder os som fx Google, Facebook, LinkedIn osv., er der ikke nogen, der har ansvar for at lukke ned.
I forhold til digitale brugerprofiler, handler det typisk om at man gerne vil have dem lukket. Facebook er et godt eksempel, fordi de har været lidt på forkant med det faktum at folk går hen og dør. De har givet muligheden for at man dels kan få lavet sin Facebookside om til en mindeprofil ved død, og det kan pårørende få gjort ved at indsende dokumentation om dødsfaldet til Facebook. Dels stiller Facebook den mulighed til rådighed at du udpeger en digital forvalter [mens du er i live]. En funktion der hedder Facebook Legacy Contact. I mit tilfælde, er det min kæreste jeg har gjort til Legacy Contact, og får blandt andet fuldmagt til at slette min profil eller gøre den til en mindeprofil postmortem.
For alle de her forskellige tjenester, der har hver deres brugerpolitikker, gælder det, at du er nødt til at vide at kontiene eksisterer, før du kan handle som pårørende. Så dét som du helt overordnet kan gøre for at hjælpe dine pårørende er, at lade dem vide hvad er du tilmeldt af tjenester (Facebook, Coop.dk, Amazon) og hvad du ønsker ,der skal ske med de her konti.
Spørg dig selv, om der er nogle af tjenesterne hvor der er indhold der skal hives ud og gemmes (Dropbox, Google fotos)? Og er der konti der simpelthen bare skal lukkes?
Det som de fleste tjenester lægger op til er, at de pårørende skal indsende dokumentation på at vedkommende er død, og så kan man så ad den vej – ved at maile frem og tilbage med tjenesteudbyderen – få lukket kontiene. Jeg bruger selv en såkaldt passwordmanager, som holder styr på de konti og kodeord, jeg har. Ifølge min passwordmanager, er jeg oprettet som bruger på 116 forskellige tjenester indtil videre. Hvis min kæreste skal sikre indhold og lukke alle 116 konti ad den lovformelige vej, skal han have mailkorrespondere med samtlige 116, og bede om at få min konto lukket. [Hvilket ikke holder, så derfor kan du læse om hvad du alternativt kan gøre her.]
Og så er der hardwaren, som også udgør en del af vores digitale arv. Hardware har, ligesom alt andet, også et password, så hvis du overhovedet vil have at nogen skal have adgang til det, skal de først og fremmest have kodeordet til din computer eller pinkoden til din mobil. [NB: Vid at det kan være yderst sikkerhedskompromitterende at dele sine password, så gør det med omtanke].
Det nemmeste er, at man skriver sit overblik ned på et stykke papir og så selvfølgelig sørge for at give det til folk, man har tillid til. Fordi ligeså snart du giver det videre, har de jo i princippet adgang nu og her og ikke først postmortem. Man kan også gøre det, at man uploader et billede af sine instrukser og adgangskoder til eBoks, der jo er NemId beskyttet.”